Lønsom og bæredygtig foderforsyning på kvægbedrifter - videnoverførsel
Projektets formål er at implementere, demonstrere og formidle den nyeste viden og de nyeste metoder, der forbedrer kvaliteten og reducerer omkostningerne ved fremstilling af grovfoder for at fremme en lønsom og miljømæssig bæredygtig mælkeproduktion på den enkelte kvægbedrift.
Som en særlig indsats gennemføres ”Rådgivermatchen” i perioden 2016-2018, der er en konkurrence mellem rådgivningsvirksomheder om at skabe den største økonomiske forbedring i grovfoderproduktionen hos en gruppe af malkekvægbedrifter. Konkurrencen skal motivere rådgivningsvirksomhederne til at forbedre deres tværfaglige rådgivning om grovfoder, så den får større gennemslagskraft og effekt på kvægbedrifterne.
Ét af de vigtige værktøjer er høstprognoserne for kløvergræs, majshelsæd, kolbemajs og kernemajs, der vil blive opdateret og justeret løbende via udtagning af prøver og analyse for tørstofindhold og foderværdi i de sidste to til tre uger før forventet høst på en række kvægbrug. Desuden moniteres der ugentligt for angreb af bladsvampe i majsmarker for at forbedre beslutningsgrundlaget for en eventuel bekæmpelse samt at forbedre grundlaget for et beslutningsstøtteværktøj for landmændene.
Den nyeste viden om grovfoderproduktion og -udnyttelse vil blive formidlet via artikler og sociale medier. Det gælder især indenfor dyrkning af kløvergræs og majs samt ensilering, opbevaring og anvendelse af grovfoder. Desuden vil den nyeste teknologi og viden indenfor produktion og udnyttelse af grovfoder blive demonstreret på en ekskursion for landmænd og rådgivere på to topmoderne og effektive malkekvægbedrifter.
Annoncen viser ikke et retvisende billede af kløver- og græsfrøblandingers indbyrdes udbytteforhold.
Hvor der er faldet meget store nedbørsmængder i juni og juli kan der være behov for eftergødskning af majs på grovsandet jord.
De anbefalede frøblandinger er blevet revideret. Der er kommet to nye konventionelle blandinger med rajsvingel af strandsvingeltypen/strandsvingel og hvidkløver, samt en alsidig sammensat økologisk blanding til slæt.
De første majsprøver viser store forskelle både indenfor og mellem landsdelene. Højeste tørstofprocenter finder man i den østligste del af landet. Følg majsens udvikling frem mod høst.
En god og sikker etablering af efterafgrøde i majs er vigtig. Brug en såteknik, der giver en sikker og stor markspiring. Du kan så alm. rajgræs, hundegræs, strandsvingel eller en blanding af alm. rajgræs og cikorie.
De gode vækstforhold i majs kan give de såkaldte ”elefanthaler” på enkeltplanter. Bladene folder sig ud igen, og der vil sjældent være tale om betydende forekomst.
Det kan være en god idé at tjekke græsmarkerne en sidste gang nu, så fundamentet for næste års græshøst er lagt. Hold fokus på bladmasse, kvælstof- og kaliumforsyning.
I år ser det igen ud til at blive tidligt forår, og så er der gode muligheder for rettidig etablering af roer til foder og bioenergi i et prima såbed.
Moduler i FMS
To nye litteraturstudier bekræfter, at høj fordøjelighed af NDF* har en positiv virkning på mælkeydelsen. Det vil derfor fortsat indgå i SEGES’ sortsvalgsmodel.
De første majsprøver viser store forskelle både indenfor og mellem landsdelene. Højeste tørstofprocenter finder man i den østligste del af landet.
Prognose for tørstofindholdet i majshelsæd kan give et bud på høsttidspunktet i dine majsmarker. Prognosen kan suppleres med viden fra andre metoder til vurdering af tørstofindholdet i majshelsæd.
I fem marker fordelt over landet følges tørstofprocenten i kolbemajs og vandprocenten i kernemajs. Se resultater fra femte prøveudtagning 10. oktober.
Tilsætning af nitrifikationshæmmer til gylle udbragt før såning, flytning af kvælstof fra før såning til vækstperioden og flydende ammoniak kan sikre virkningen af tilført kvælstof.
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af analyseret grovfoder fra høståret 2016.
Regnearket Græsinfo samler data fra sortsafprøvningen af en række græsser og græsmarksbælgplanter, der er afprøvet siden 2008.
Nye græsanalyser viser, at første slæt de fleste steder må vente lidt endnu.
Den første tildeling af kvælstof i handelsgødning kan ske ved begyndende vækst. Ved fordeling af kvælstof i handelsgødning er det vigtigt at tage hensyn til den aktuelle bestand af kløver i marken og antal år med kløvergræs på arealet.
Tag hensyn til den aktuelle bestand af kløver i marken og antal år med kløvergræs på arealet ved planlægning af gødskningsstrategien.
Tre rådgivningsvirksomheder dyster om at skabe størst mulig bundlinjeeffekt hos en række af deres kvægkunder. Rådgivermatchen skal vise vejen for den fremtidige grovfoderrådgivning.
Fordele og ulemper ved høst af grønne afgrøder frem for helsæd.
Kernemajs høstes, så snart den sorte plet er synlig ved kernernes tilhæftningssted og med maks. 40 pct. vand. Sen høst øger risikoen for angreb af Fusarium.
Kolbemajs høstes med 55 pct. tørstof. Tidlige, ensartede og veludviklede marker er bedst egnet til kolbemajs.
Majshelsæd med 30-34 pct. tørstof skal snittes kort og ensartet med 9-10 mm snitlængde, og kernerne skal findeles i småstykker. På trods af en stor plantehøjde, er der i år begrænset gevinst ved at sætte en højere stub.
Majsprognoserne er opdaterede og aktive. Fra slutningen af august justeres prognoserne løbende på grundlag af prøver udtaget i majsmarker flere steder i landet.
Majs skal helst høstes med 30-34 pct. tørstof i hele planten. Majshøsten forventes påbegyndt midt i september i de luneste egne.
Regn i weekenden har betydet, at tørstofindholdet kun er steget omkring én procentenhed de fleste steder, men der har været en god stivelsesudvikling.
Sygdomme. Planteavlskonsulenternes registreringsnet.
Høst. Svag ændring i tørstofindholdet i kolbe- og kernemajs i oktober.
I den seneste uge fra 12. til 19. september er majsens tørstofindhold steget med 2 – 6 procentpoint. Høsten er i fuld gang over hele landet.
Landmand.dk nyhed: I den seneste uge fra 12. til 19. september er majsens tørstofindhold steget med 2 – 6 procentpoint. Høsten er i fuld gang over hele landet.
Monitering af majsmarker med dårlig fremspiring fortsætter i 2016. Moniteringen giver mulighed for hurtigt at få kendskab til dårlige frøpartier og kan bidrage til at forbedre frøkvaliteten i majs.
Tørstofprocenten har været højere end de anbefalede 35 pct. i næsten alle slæt græsensilage de seneste år, viser en opgørelse. Planlægning kan løse problemet.
Der er indberettet mangelfuld bestøvning i enkelte marker med majssorten Activate.
Landmand.dk - nyhed: Sidste uges varme har for alvor accelereret majsens udvikling. Tørstofindholdet er steget med 4 til 8 procentenheder og varierer nu fra 24 til 35 pct.
Sidste uges varme har for alvor accelereret majsens udvikling. Tørstofindholdet er steget med 4 til 8 procentenheder og varierer nu fra 24 til 35 pct.
Ved første opgørelse den 30. maj af majsmarker med mangelfuld fremspiring, er der ikke indberettet nogen marker.
På trods af udsigten til en rigtig god majshøst er gevinsten ved sætte en højere stub eller høste en del som kolbe- og kernemajs begrænset.
De tre prognoser for kløvergræs til slæt er sat i drift. De stigende temperaturer har endelig sat gang i væksten og, det ser ud til, at foderværdien er høj.
Regnearkene til hhv. kølige og lune forhold er opdateret, idet der er fundet en fejl i beregningen af omkostninger til kraftfoder. Derudover er regnearket opdateret med de nyeste værdier fra NorFor
De bedst udviklede kløvergræsmarker er klar til ensilering i pinsen eller umiddelbart efter.
I samarbejde med rådgivere i DLBR har SEGES Kvæg tidligere fulgt udviklingen i slætgræsset landet over, og resultaterne er blevet vist på LandbrugsInfo. I 2016 bliver der imidlertid kun udtaget slætgræsprøver til opstart og justering af slætgræsprognosen.
Hvis græsset ikke er for vådt, er der mange fordele ved kort snitlængde i græs.
Over halvdelen af landets mælkeproducenter kan spare 1.000 kr. eller mere pr. årsko ved at blive bedre til at lave grovfoder.
I områder, hvor der fundet larver af majshalvmøl i flere marker, er nedpløjning af majsstubbene i mindst 15 cm`s dybde den mest effektive behandling mod majshalvmøl.
Programmet for grovfoderekskursionen d. 15. juni er igen fyldt med inspiration til optimering af grovfoderproduktionen. I år går turen til 2 veldrevne bedrifter i Bækmarksbro og Lemvig
Såbedet til majs skal være bearbejdet i mindst 10 cm dybde, fordi startgødningen skal placeres i 10 cm dybde.
Så majs, når der er udsigt til en uges godt vejr, og jordtemperaturen er 8 °C i 10 cm dybde. Så med præcis samme rækkeafstand, men så ikke i hjulspor. Placér startgødningen i 10 cm dybde.
Lige nu ser det fornuftigt ud med majsen, mens anden slæt i græs er mindre end normalt. Skal der suppleres med helsæd, er det vigtigt at vælge det rigtige høsttidspunkt og at passe på udlægget.
Mangel ses især under tørre forhold, ved højt reaktionstal og på lette jorde.
Det er meget vigtigt, at det nye udlæg af kløvergræs bliver etableret rettidigt og korrekt, da det er en stor del af grundlaget for et stort udbytte af høj kvalitet i første slæt året efter.
Et varmt forår gav majsen en god start, og der er gode muligheder for at få den moden til kolbemajs og kernemajs.
Plantetallet skal afpasses efter majsens anvendelse, forholdene for majsdyrkning og sortens tidlighed.
Tørre forhold samt såning i løs og tør jord vurderes at være årsagen til uens plantehøjde i mange majsmarker.
Oversigt over versionerne af FMS planlægningsværktøjet
Prisen pr. FEN på grovfoder skal beregnes på basis af udfodret udbytte. Forskellen mellem høstet og udfodret udbytte sættes som standard til fem pct.
Det er nu, at fundamentet for næste års græshøst skal lægges. Sidste slæt skal tages senest medio oktober. Hold fokus på bladmasse, kvælstof- og kaliumforsyning.
Værktøjet Græsinfo kan bl.a. bruges til tjekke udbytte- og kvalitetspotentialet af sorterne i din græsblanding